Rislamper forvekslet med nødblus

Politiet i Ilulissat fraråder opsendelse af rislamper, da lamperne med deres flotte bløde lys hurtigt kan forveksles med nødblus.
27. december 2010 08:11

Politiet fik nemlig juleaftensdag flere opkald om, at der måske var opsendt nødblus i havet ud for Ilulissat. Men det viste sig hurtigt, at det drejede sig om de såkaldte rislamper, der kan opsendes ved hjælp af varm luft.

Derfor opfordrer politiet i Ilulissat borgerne om, at ikke opsende rislamper, eller i det mindste kontakte politiet eller lufthavnsvæsenet inden opsendelsen, da lamperne kan svæve ind i indflyvningsområdet.