Risiko for listeria i varmrøget laks fra Brugseni

Retuner det eller smid det ud, lyder opfordringen fra fødevaremyndighederne.
I sidste uge tilbagekaldte Fødevarestyrelsen i Danmark også fiskeprodukter fra Hirtshals Seafood. 
Skrevet af Malik Brøns
18. november 2019 16:28

Varmrøget laks fra Hirtshals Seafood A/S solgt i Brugseni er blevet trukket tilbage. Der er nemlig risiko for, at der er listeria i produkterne. 

Det skriver Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland i en pressemeddelelse.

De tre produkter er: 

- Varmrøget laks med chili med sidste anvendelsesdatoer 29. november og frem til 10. december. EAN-nummeret er 5701379110646, og laksen har en nettovægt på 100 gram.

LÆS OGSÅ Brugsen og Pisiffik advarer mod listeriapølser fra Deli Drengene Aps

- Varmrøget laks med ramsløg med sidste anvendelsesdatoer fra 22. november til 10. december. Den har EAN-nummeret 5701379110165 og en nettovægt på 100 gram.

- Varmrøget pulled salmon med sidste anvendelsesdatoer 19. november, 22. november, 29. november, 3. december og 6. december 2019. De har EAN-nummer 5701379131108 og en nettovægt på 125 gram.

Kassér eller returner produktet

Hvis man har noget af den varmrøgede laks liggende i køleskabet, skal man enten levere det tilbage til den butik, hvor det er købt eller smide det ud, oplyser Veterinær- og Fødevaremyndighederne. 

Listeria er en baktie, hvor symptomerne blandt andet kan være:

- Influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarm problemer, skriver Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.

I sidste uge tilbagekaldte Fødevarestyrelsen i Danmark også fiskeprodukter fra Hirtshals Seafood.