Ring med Tusass i Danmark

Nu bliver det lettere, at tage telefonen med til Danmark.
18. januar 2014 12:54

Tele-Post regner med, at TUSASS-kunder snart kan tage deres telefoner med til Danmark.

-Vi fik de sidste tekniske detaljer på plads før jul, så det nu kun er myndighedernes godkendelse af de nye vilkår der mangler, før TUSASS-kunderne kan bruge deres telefoner til at ringe og sende sms´er med, når de er i Danmark, siger Jonas Hasselriis, Produkt- og Marketingchef.

Minutprisen for opkald fra Danmark til Grønland er 1,79 kroner, og en SMS koster 60 øre.