RG mangler arbejdskraft – ubearbejdet fisk eksporteres

Royal Greenland i Qasigiannguit og Uummannaq mangler tilsammen omkring 55 personer til at forarbejde hellefisk. Da der ikke er folk til at forarbejde hellefisken, eksporteres omkring 2.350 tons til udlandet, hvor den så bliver forarbejdet i andre lande.
Skrevet af Ludvig Siegstad
16. juli 2012 14:43

Selvstyret og Qaasuitsup Kommunia udsendte for nylig en fælleserklæring om, at der skal ydes en ekstraordinær fælles indsats på den høje arbejdsløshed, hvor der i kommunen var i alt 964 arbejdsløse i maj måned. I Qasigiannguit var der 192 ledige og 115 i Uummannaq.

På trods af, at der er ledige i de nævnte byer, så mangler fiskeindustrien faktisk ikke mindre end 55 personer tilsammen til at forarbejde fisk, som er landet af fiskerne. De fangede fisk ved Ilulissat transporteres til Qasigiannguit.

Da der ikke er folk til at filetere hellefisken i Qasigiannguit, var Royal Greenland nødsaget til at indfryse 600 tons hellefisk i fabrikken i Ilulissat i sidste år. Det svarer til 20 procent af de råvarer, som bliver indhandlet til Royal Greenlands fabrik i Ilulissat.

Rundt regnet er der tale om 16 årsværk i fabrikken i Qasigiannguit havde brug for, hvor der produceres omkring 25 tons råvarer per døgn.

I Uummannaq måtte Royal Greenland fiskefabrik se til, at 1750 tons hellefisk blev sejlet fra byen, uden at de er blevet forarbejdet af de lokale fiskefabriksarbejdere. Det svarer til 40 årsværk, som koncernen har manglet. I kroner og ører er der tale om 10 millioner kroner i lønudbetaling.

Og det skal understreges, at det er mere end halvdelen af den indhandlede fisk, som måtte forlade byen, uden at blive fileteret. Royal Greenlands fabrik i Uummannaq kan indfryse omkring 40 tons per døgn.

Ifølge Sten Sørensen, driftschef i Royal Greenland, eksporteres hellefisken med hoved og hale til det kinesiske marked, sådan som de har ønsket det. Han understreger dog, at en hel del bliver fileteret i Kina, hvorefter den bliver solgt til de europæiske forbrugere.

Formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, Naalakkersuisoq for Erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen og borgmester Jess Svane sagde i deres fælleserklæring om, at det ikke giver nogen mening at eksportere råvarer, der elles kunne give arbejdspladser.

Samtidig understregede de, at mulighederne for hurtig mobilisering af arbejdskraft fra andre byer og bygder skal forfølges.

Royal Greenland har i de seneste uger i samarbejde med Qaasuitsup Kommunea fået nye 10 medarbejdere fra mobilitetsfonden, hvor de skal være beskæftiget i højsæsonen.