Rensdyrkvoten mindskes i Nunavut

Rensdyrbestanden i Nunavut er faldet drastisk på bare 15 år, derfor har regeringen i Nunavut beordret en ny kvote for rensdyrjagten i Salliq på Southampton-øen.
08. juli 2012 15:31

Bygden Salliq på Southampton-øen ved vestsiden af Hudsonbugten er kendt for dets meget rige dyreliv med rensdyr, isbjørne og hvalrosser.

Og der har altid været dyr nok til de ca. 750 indbyggere i bygden.

Men nu er rensdyrjagten i fare.

I denne uge udsendte Nunavuts miljøminister James Arreak, en meddelse der med øjeblikkelig virkning skar kvoten ned til 1000 rensdyr.

Han udtaler, at Nunavuts regering er ked af at skulle tage en så drastisk en beslutning, men at det er den eneste måde hvorpå man kan sikre at rensdyrbestanden bevares.

Og fangernes organisation i Nunavut tror at miljøministeren gør det rigtige.

Der er nemlig blevet færre og færre rensdyr de sidste år. Grunden dertil er ikke helt klar, men en af teorierne er, at der bliver dræbt for mange rensdyr nu, efter at fangerne i Salliq er begyndt at sælge rensdyrkød til andre bygder over Internettet.

Undersøgelser udført af Nunavuts regering viser, at rensdyrbestanden er faldet katastrofalt fra omkring 30.000 i 1997  til at være omkring 7.800 nu, her 15 år senere.

Nunavuts vildlivslove giver ministern ret til at beordre nye kvoter med øjeblikkelig virkning, hvis det er nødvendigt.

Miljødirektorat har foretaget fly-målinger i juni af rensdyrene og lige så snart de nye tal bliver kendt, vil direktorat mødes med fangernes organisation for at lave en langtids forvaltningsplan.