Religiøst symposium slutter i dag

Patriark Bartholomæus den første holdt andagt som afslutning på det arktiske religiøse symposium.
12. september 2007 16:02

Repræsentanter for den kristne kirkes hovedretninger afslutter deres Grønlandstur i dag. Patriarken af Konstantinopel, som er overhoved for 300 millioner medlemmer af den ortodokse kirke, holder en kort andagt i Tjodhildes Kirke i Qassiarsuk. Religiøse overhoveder ankom i sidste uge til Ilulissat til et symposium om klimaændringer og miljø, der startede fredag.Repræsentanter for den kristne kirkes hovedretninger afslutter deres Grønlandstur i dag.

 

Patriarken af Konstantinopel, som er overhoved for 300 millioner medlemmer af den ortodokse kirke, holder en kort andagt i Tjodhildes Kirke i Qassiarsuk.

 

Religiøse overhoveder ankom i sidste uge til Ilulissat til et symposium om klimaændringer og miljø, der startede fredag.

 

Ledere fra flere forskellige religioner – heriblandt kristendommen, islam, jødedom, buddhisme, hinduisme, sikh, samt inuitter og samer – mødtes til en fælles stille bøn på den hastigt smeltende Sermeq Kujalleq gletscher ved Ilulissat.

 

- Den globale opvarmning blev diskuteret af deltagerne fra alverdens religioner, sagde biskop Sofie Petersen, som er med om bord på krydstogtsskibet Fram.

 

De over 200 deltagere i symposiet, blev sejlet i gummibåde over til Qassiarsuk. Den sidst ankomne var Patriarken for den ortodokse kirke Bartholomæus den første, som blev hilst velkommen af kordegnen i Qassiarsuk, Erik Røde Frederiksen.

 

I Qassiarsuk findes Tjodhildes kirke, hvor den første dåb i Grønland fandt sted for lidt over 1000 år siden.

 

- Jeg er ikke i tvivl om, at de mange deltagere har fået indblik i, hvad klimaændringerne gør ved vort land, siger biskop Sofie Petersen.

 

Den fælles andagt finder sted om bord på krydstogtskibet Fram i Grønland.