Rekordforsøg over indlandsisen

19. maj 2005 05:28

I dag starter tre canadiere og en englænder deres forsøg på at blive de hurtigste nogensinde der krydser indlandsisen.

Turen fra Isortoq ved Tasiilaq til Kangerlussuaq og retur er 1100 kilometer lang. Og for at blive de hurtigste i verden skal de mange kilometer tilbagelægges på under otte dage. Den tidligere rekord blev sat af nordmanden Sjur Modre tilbage i 1995.

Ekspeditionen, som kalder sig Greenspeed, bruger nogle særlige vindskærme, som skal trække hen over isen med stor hastighed. Under turen vil de samtidig forsøge at slå en anden hastighedsrekord. De vil nemlig prøve at tilbagelægge mere end 271 kilometer på 24 timer.

Netop det antal kilometer tilbagelage en belgier for ti år siden på den anden side af kloden – altså på Antarktis.