Ramt af sin egen riffel

En fanger fra Uummannaq er blevet indlagt efter, at en ladt riffel gik af og ramte ham i benet.
03. maj 2010 10:38

Fangeren er sendt til behandling på sygehuset i Uummannaq og er meldt uden for livsfare.

Den ladte riffel var gået af og ramt manden i benet, mens han var ved at slæbe jollen op på isen.

Ulykken får regionsleder Bo Borgnæs til at opfordre folk til at omgås våben med større omtanke.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man aflader sit våben, så ulykker som denne fremover kan undgås, siger Bo Borgnæs.