RAL strejkeramt

21. november 2005 16:13

I Ålborg har Royal Arctic Lines terminalarbejdere i dag nedlagt arbejdet.

Det sker i utilfredshed med at EU har besluttet at genoptage behandlingen af den såkaldte havnepakke.

Det er et EU-direktiv, der vil tillade at søfolk udfører havnearbejdernes arbejde.

Og det er ikke kun RAL´s terminalarbejdere, der er utilfredse – arbejdsnedlæggelsen forventes at ramme de fleste havne i EU, skriver RAL i deres nyhedsbrev.

For RAL´s kunder i Danmark har strejken betydet, at man ikke kunne indlevere gods i dag.

Gods med mandag som sidste indleveringsfrist til Mary

og Naja Arctica, kan i stedet indleveres i morgen, oplyser RAL.