Røver angreb butiksansatte med kniv
Lørdag 18. juni ca. klokken 21.45 fandt et røveri sted mod Brugseneeraq, Kongevej, i Nuuk.
Gerningsmanden stjal cirka 2000 kr. fra kassen, og da to ekspedienter forsøgte at forhindre røveriet, blev de såret i henholdsvis hånden og benet med en foldekniv, som røveren anvendte.
Ifølge politiets oplysninger fik ingen af ekspedienterne livstruende skader i forbindelse med røveriet, men de kom efter røveriet til behandling for deres skader på hospitalet.
Politiets efterforskning førte til, at en mand i midten af 20’erne blev anholdt natten til søndag 19. juni i Nuuk. Han er indtil videre tilbageholdt i 25 dage.
Den yngre mand er sigtet efter kriminallovens §112, stk. 1, nr. 2 om røveri. Af hensyn til sagens videre opklaring har politiet på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.