Qaasuitsup-direktør har sagt op
I forrige uge kunne to kommunalpolitikere bekræfte over for KNR, at en fyring af Lars Sandgreen havde været undervejs i noget tid. Men borgmester Ole Dorph var tavs, da der var tale om en personalesag.
Nu handler det så om en opsigelse.
- Jeg skal på vegne af Kommunalbestyrelsen meddele, at administrerende direktør Lars Sandgreen har valgt at opsige sin stilling, hvilket jeg har imødekommet, skriver Siumut-borgmesteren i en pressemeddelelse.
Lars Sandgreen forlader dermed jobbet efter et år i embedet, og Qaasuitsup Kommunia har konstitueret den nuværende direktør for kultur, undervisning og fritid, Hans Eriksen, som administrerende direktør i kommunen.