Private investeringer kræver, at politikere slipper tøjlerne

28. april 2006 07:46

Det kan godt lade sig gøre at få det private erhvervsliv til at investere i Hjemmestyrets kommende store projekter med lufthavne, energi og havneanlæg. Men der er en pris. Landsstyret bliver nødt til at slippe styringen. Det siger direktør Sven Lyse fra Sparbank Vest i dag til avisen Sermitsiak.

Landsstyremedlem for finanserne, Josef Motzfeldt lagde ved indledningen af forårssamlingen op til, at der også må involveres privat finansiering i de store projekter.

- Men det kræver, at landsstyret slipper styringen af projekterne, og lader investorerne bestemme, siger Sven Lyse.

- Jeg vil foreslå en selskabsform, hvor de private investorer får lov at udgøre et flertal i forhold til deltagerne fra hjemmestyre og kommuner Sådan et selskab vil sagtens kunne skaffe private investeringer. For investorerne får sikkerhed for deres penge på denne måde.