Prædikant til menighed: Overvej grundigt om I vil vaccineres

Der er travlt med coronavaccinerne lige nu. Men det er ikke alle, som vil lægge arm til et skud. 

Blandt vaccinemodstanderne er medlemmer af Pinsekirken. De nægter fordi, at de er imod abort. Og i en type coronavaccine er der nyre fra et foster - og derfor vil menigheden ikke vaccineres.

Det fortæller Brian Wind, som er en af dem, der står for prædiken til gudstjenesterne.

- Vi tror på, at når sæden sætter sig på ægget, så bliver et liv skabt i det øjeblik. Derfor tror vi på, at der er tale om et menneske derinde i moderens krop. Derfor ser vi abort som mord, siger Brian Wind til KNR.

Mange fra menigheden ønsker ikke at blive vaccineret, fordi de mener, at vaccinen indeholder nyre fra et foster. Det mener de på trods af, at netop den vaccine aldrig har været brugt i Grønland.

- Vi synes, det er betænkeligt, at der er taget DNA fra et aborteret foster for at lave vaccinen. Og det er vores begrundelse, siger Brian Wind.

Han fortæller, at der er omkring 500 medlemmer i pinsekirke-menigheden i Grønland. Af dem bor omkring 120 i Maniitsoq, og de er imod abort.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq ville ønske flere blev vaccineret hurtigere

Brian Wind siger, at han selv har researchet for at finde frem til indholdet af vaccinen.

- Jeg har kollegaer og nære, som laver meget research i sådan nogle ting, og det er deres og min egen research, som ligger til grund for min beslutning, siger han.

Flere fra menigheden i Maniitsoq er blevet vaccineret - ifølge Brian Wind er det deres egen beslutning.

- Jeg sagde til menigheden, at det er betænkeligt, at vaccinen er lavet med DNA fra et menneske, og det er op til dem selv at beslutte, om de vil vaccineres eller ej.

Landslægens vurdering

De virus som bruges i AstraZeneca og Johnson&Johnson vaccinen er dyrket på cellerkulturer, som oprindeligt stammer fra fosterceller. Men vaccinerne indeholder ikke DNA fra et foster.

Det fastslår landslæge Henrik L. Hansen. 

En uddybende forklaring er, at for at dyrke (opformere) virus til vacciner kræver det nogle celler de kan vokse i. Til det formål har man anvendt nogle celler, som oprindeligt er taget fra et eller flere fostre, siger landslægen. 

Vaccinen fra AstraZeneca indeholder chimpanse-adenovirus, som er dyrket i genetisk modificeret human embryonal nyre (HEK) 293-celler. Det vil sige en cellekultur, der oprindeligt er startet med celler fra et aborteret foster.

- Nogle af de cellekulturer, der bliver anvendt i laboratorier, blandt andet den, som oprindeligt er blevet brugt til at starte den cellekultur, er taget fra nyreceller, siger Henrik L. Hansen.

Vacciner bliver tilbudt folk over 18 år. Dem er der 42.000 her i landet. Af dem kan nogle foreløbig ikke vaccineres - det er de omkring 800 årligt, fordi de er gravide. 

LÆS OGSÅ Smittetallet på Færøerne er det højeste i et år

Og så er der et antal medlemmer af Pinsekirken, der heller ikke vil vaccineres. Og ser man på det samlede billede, kan de grupper få indflydelse på bekæmpelsen af corona.

- Selvfølgelig betyder det samlet set noget med de grupper, som af en eller anden grund enten ikke kan tilbydes at blive vaccineret eller selv fravælger det, siger landslægen.

Han understreger vigtigheden af, at Grønlands befolkning bliver vaccineret.

- Grønland kan ikke forventes at leve isoleret ud i al fremtid. Vi må også nu forudse, at coronavirus bliver ved med at være i verden rigtig lang tid fremover. Så der er slet ikke nogen tvivl for mig om, at vi på et tidspunkt står med smitte i Grønland igen. Og der bliver det helt afgørende, at tilstrækkelig mange er vaccineret, siger Henrik L. Hansen.

Knap 15 procent af Grønlands befolkning er nu færdigvaccineret.

Landslægen understreger, at vaccinerne fra Moderna og PfizerBiontech, kun bruges i Grønland.