Populær stenmesse i Sisimiut

06. november 2005 17:26

I løbet af weekenden har den niende grønlandske stenmesse været afholdt i Sisimiut. Mere end 300 interesserede var mødt op for at kigge på den spændende produkter, der blandt talte tuttupitsit og satellitsten. Men hvorfor er det lige, at så mange mennesker interesserer sig for sten? Det har messelederens assistent Inunnguaq Lyberth et bud på:

-Jeg tror, at det er fordi, man sætter sten i forbindelse med noget ægte. Mange andre ting man køber kan jo ikke betegnes som ægte

Næste år, når stenmessen fylder ti år, håber messeleder Bjarne Ljungdal at kunne præsenterer en lang række udenlandske specialister og steneksperter. Hvor messen bliver afholdt til den tid er fortsat uklart.