Politimand: Selvmord i Nuuk var i virkeligheden drab

På en søndagsvagt et halvt års tid efter den unge kvindes død, kaster en af Hans Haahr Pedersens kolleger rapporten om dødsfaldet på hans bord, som han beder ham om at læse igennem for at høre om han også synes, sagen ser mærkelig ud.

- Og jeg læser den så igennem - to gange. Og det står bare ret klart, at der er noget galt, fortæller Hans Haahr Pedersen.

Og daværende politiassessor Erik Terp Jensen er ifølge ham enig med sine to kolleger. En lang række forhold stemmer nemlig ikke med, at kvinden skulle have hængt sig selv i sit tørklæde, som konklusionen lyder.

- For det første var det en 19-årig kvinde. Kvinder i den alder begår yderst sjældent selvmord ved hængning. Næste ting er den måde, hun blev fundet på. Hun hængte ikke. Hun lå. Knuden på tørklædet var bundet op. Hun var iført overtøj. Og retsmedicineren fandt inget mærke efter en knude på afdødes hals, hvilket man næsten altid kan finde. Og kvælningsfurerne passede ikke med, at hun skulle være hængt. Samtidig var der en vidneforklaring, der sagde mig, at der var noget rivende galt, siger den tidligere politiassistent.

Vidnet er en ven af den 19-årige og hendes kæreste. Det var ham, der fandt hende liggende livløs i sit hjem, vel at mærke imens kæresten lå og sov. Under afhøringen fortæller vidnet ifølge Hans Haahr, at kvinden havde tænkt sig at forlade sin kæreste, og at kæresten havde truet med at slå hende ihjel, hvis hun gjorde det.

Desuden er tørklædet hverken langt nok er stærkt nok til, at man kan hænge sig i det, finder Hans Haahr ud af, da han i al diskretion begynder at efterforske sagen.

Han bliver dog snart kaldt op på politimester Jørgen Meyers kontor, hvor ordren lyder, at sagen skal forblive i arkivet. Ifølge Hans Haahr fordi politimesteren ikke vil gøre sig uvenner med politiinspektør Abel Egede, der jo allerede har godkendt sagen som selvmord.

- Der bliver sådan henkastet sagt: "Der er jo andre, der har haft problemer efter Grønland, hvis de er kommet på tværs af Abel Egede". Og jeg vidste jo godt, hvad han mente med det. Og så gik jeg bare slukøret ned igen, fortæller Hans Haahr om mødet på chefens kontor.

Siden har sagen været henlagt som et selvmord.

En lignende sag i Danmark sidste år har fået Hans Haahr Pedersen til at stå frem med sin viden i håb om at sagen bliver genåbnet.

- Den unge kvinde eftermæle er, at hun begik selvmord. Jamen skylder vi ikke hendes familie i det mindste at efterforske sagen som et mistænkeligt dødsfald? Jeg mener dog stadig, at det var drab. Og dermed går der jo en drabsmand frit rundt. Og drabssager forældes aldrig.

Da Hans Haahr flytter fra Grønland i 1998 begynder han hos Århus Politi, hvor han når at arbejde i knapt et år, før han bliver anklaget og dømt for at have brudt sin tavshedspligt over for sin meddeler. Han bliver dermed afskediget fra Politiet.

Den sag fortæller han åbent om i bogen 'Morakker', som dog mest handler om hans fem år som politibetjent i Grønland. Bogen udkommer den 28. marts.