Politikere vil have kreditmisbrugsundersøgelse gennemført

OPDATERES: Inatsisartuts arbejde stoppede, da der blev udskrevet valg. Det betyder bl.a., at Revisionsudvalgets arbejde ligeledes stopper. Men alle er interesseret i, at arbejdet fortsættes.
Skrevet af Mads Pedersen
02. oktober 2014 16:49

Revisionsudvalget fremlagde i sidste uge, at Aleqa Hammond og Kuupik Kleist havde misbrugt de offentlige midler. Og dette medførte uro og endte med, at Naalakkersuisut blev væltet, og der blev udskrevet valg.

 

Aleqa Hammond er stærk utilfreds med at Revisionsudvalget bliver stoppet midlertidigt og revser den afgående Naalakkersuisut for at løbe fra sit ansvaret.

 

- As the Investigation will include then, they flee. So many Not Wanting to See the result. I stand by my word and responsibility, skriver Aleqa Hammond på sin Facebookside.

 

Partii Naleraq: Der er ikke noget at være bekymret for

Alle partierne vil have, at Revisionsudvalgets arbejde skal fortsætte.

 

- Det er vigtig at vide om der er sket lovbrud, i stedet for at mønte på enkeltpersoner, siger Nikku Olsen fra Partii Inuit til KNR og siger, at han ønsker at undersøgelsen skal fortsætte.

 

Siumut følger trop.

- Vi mener at det er vigtigt at arbejdet fortsætter. Hvis de forkerte ikke skal tilbage er det vigtigt at folket finder ud af hvad der er sket, siger Karl Kristian Kruse, Siumut.

 

- Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi en undersøgelse velkommen, alt skal frem, skriver Julianne Henningsen i en pressemeddelelse.

 

- Udvalget skal fortsætte arbejdet, der er ikke noget at bekymre sig om. Det der skal afdækkes skal nok afdækket, forklarer Hans Enoksen.

 

- Vi ønsker at revisionen skal fortsætte, så befolkningen kan føle sig trygge, og ikke mindst fordi vi gerne vil være sikker på at der ikke sker noget lignende igen, siger Knud Kristiansen, Atassut.

 

Alt skal frem
Demokraterne er heller ikke i tvivl om, at Revisionsudvalgets arbejde vil fortsætte.

 

- Selvfølgelig skal Revisionsudvalget afdække det, der skal afdækkes. Det kan man ikke undgå, forklarer Andreas Uldum, Demokraterne.

 

Derfor kan vi konkludere at, alle partierne ønsker en undersøgelse af alle departementer for at afdække, om der har været misbrug.

 

Sen eftermiddag skriver Inatsisartuts Formand i en pressemeddelelse, at de bestilte revisionsundersøgelser af Revisionsudvalget vil blive gennemført.

 

- De af Inatsisartuts Udvalg til Revision af Landskassens Regnskab bestilte revisionsundersøgelser
vil blive gennemført. Undersøgelsens resultater vil efter valget blive forelagt det
nye Revisionsudvalg med henblik på afgivelse af betænkning over Landskassens Regnskaber
for 2013.