Politiet venter stadig på oplysninger om fiskeri-rapport

29. september 2005 18:23

For en uge siden bad politimesterembedet Gorm Kjeldsen og Jørgen Wæver Johansen om flere detaljer i den hemmeligholdte rapport om illegalt fiskeri.

I dag fortæller politimester Anders Linnet, at politimesterembedet endnu ikke har modtaget en redegørelse fra de to herrer.

Dog siger Jørgen Wæver Johansen til Radioavisen, at han regner med at have sin forklaring udarbejdet i løbet af denne uge.

Det var Gorm Kjeldsen, der i sidste uge informerede Jørgen Wæver Johansen inden han gik til politiet med den hemmeligholdte rapport. Og det er på den baggrund at politiet har bedt det tidligere Landsstyremedlem om nogle detaljer i sagen.

Det var nemlig Jørgen Wæver Johansen, der i sin tid tog initiativ til at få lavet rapporten, der blandt andet afslører omfattende snyd på vægten, snyd med kvoterne og forkert beregning af rejeafgift.