Politiet måtte bruge peberspray

Der blev kastet ølkrus efter politiet i forbindelse med anholdelse i Nuuks natteliv.
Skrevet af Noah Mølgaard
10. september 2012 08:45

Politiet i Nuuk rykkede ud til uro ved værtshusområdet, hvor der også blev foretaget en anholdelse af en person.

En 27-årig mand blandede sig og kastede med ølkrus efter politiet. Han faldt heller ikke til ro, da han blev anholdt. Han spyttede på politiet og gjorde så meget modstand at politiet måtte bruge peberspray.

- Efter overnatning i detentionen blev han søndag løsladt efter afhøring og kan forvente et retsligt efterspil, meddeler politikommissær Niels Nyvang fra Nuuk politi.