Politiet fandt bødeblokken frem

Politiet i Maniitsoq har brugt weekenden til at uddele bøder til bilister, der kørte uden sikkerhedssele.
Skrevet af Louise M. Kleemann
28. februar 2011 13:14

Selv om de nye færdselsregler blev indført for 3 år siden, er der stadig mange der glemmer at tage selen på. Og at det er en dyr forglemmelse har bilisterne i Maniitsoq måttet erfare. Der var nemlig i alt 6 bilister der blev noteret for at have kørt uden sikkerhedssele.

- Det koster nemlig 500 kroner for hver passager der ikke har sele på, siger Eigil Lyberth fra Maniitsoq politi.

Han fortæller, at politiet i Maniitsoq jævnligt foretager kontrol.