I går blev der overrakt præmier i de Panamerikanske håndboldmesterskaber i Argentina, hvor Grønlands ungdiomslandshold for herrer deltog. Holdet sluttede turneringen på næstsidste plads.
Men selv om det altså kun blev til en sejr, nemlig i går over Puerto Rico, var der alligevel et par pokaler til Grønland.
Den ene blev overrakt til Andreas Lorentzen, som blev ikke kun Grønlands topscorer, men hele turneringens mest scorende spiller, med sine 34 mål.
Den anden pokal blev overrakt til det grønlandske hold som helhed som værende det, der havde udvist mest fair play under turneringen.
Holdet afrejser Argentina i aften, og ankommer til København i morgen aften. Tirsdag rejser holdet til Grønland, hvor de spredes ud i klubberne.