Personer med handicap i Siorapaluk: Livet er hårdt

Ni personer ud af 40 borgere i landets nordligste bygd, Siorapaluk, lever med handicap. Familien Hendriksen føler, at myndighederne svigter dem.
- Vi arbejder hårdt, jeg anstrenger mig ellers for at forsvare mine børn. Jeg har virkelig tilsidesat mig selv for mine børn, siger PatdloK' Hendriksen. Foto © : Tilioq
28. september 2020 17:09

- Livet her er hårdt, siger PatdloK' Hendriksen fra Siorapaluk til KNR.

I landets nordligste bygd, Siorapaluk, bor der lidt mere end 40 indbyggere. Her er der ni personer med handicap. 

Personer med handicap 

Der findes ikke opgørelser i Grønland over, hvor mange personer der lever med et handicap.
 
Derfor ved man heller ikke præcist, hvor mange der lever med et handicap i Qaanaaq og bygder.
 
I 2019 blev der dog talt 25 personer med vidtgående handicap i Qaanaaq og bygder. 

Vidtgående handicap betyder at ens funktionsevne er væsentligt nedsat. 

Det kan for eksempel være:
At man ikke kan vaske sig selv, tage tøj på, spise selv og bevæge sig rundt ude og inde. 

Det kan også være, at man ikke kan kommunikere og få andre til at forstå det, man vil forklare, eller hvad andre prøver at forklare.

Familien Henriksens tre børn er blandt disse ni. Moderen PatdloK' Hendriksen har også et handicap. Familien har uden held bedt om hjælp fra myndighederne, og efterhånden føler de sig svigtet.

Ud af PatdloK' Hendriksens otte børn har tre af dem epilepsi og yderligere andre psykiske eller fysiske handicap. De er alle tre hjemmeboende.

Henvendelser bliver ikke besvaret af kommunen

PatdloK' Hendriksen er 52 år og er af lægen blevet bedt om ikke at arbejde mere på grund af hoftesmerter. Så er man ifølge handicapinstitutionen, Tilioq og FN, handicappet.

I maj i år var Tilioq på besøg i Qaanaaq, og det er der kommet en rapport ud af: Det halter med at leve op til FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap i Qaanaaq, konkluderer handicaptalsmand Christina Johnsen.

Derudover er sagsbehandlingen langsom, og personer i kørestole får deres sager behandlet på gaden, fordi der ikke er ramper til kommunekontorerne. 

Ifølge Tilioqs rapport har PatdloK' Hendriksen flere gange henvendt sig til myndighederne for at bede om hjælp vedrørende sine børn. 

Men hendes henvendelser til kommunen bliver ikke besvaret. Her får hun at vide, at børnene selv skal henvende sig til kommunen, da de er over 18 år.

- Vi arbejder hårdt, jeg anstrenger mig ellers for at forsvare mine børn. Jeg har virkelig tilsidesat mig selv for mine børn, siger PatdloK' Hendriksen.

Avannaata Kommunia: Det er nyt for os

Familien Hendriksen savner et værested for personer med handicap, hvor man kan samles.

- Vi bliver hjemme i mørketiden. Vi har intet sted at gå hen. Måske vi ellers kunne få et sted at gå hen for at samles, siger PatdloK' Hendriksen.

At personalemangel reelt er et problem også i landets nordligste bygd erkender borgmester i Avannaata Kommunia, Siumuts Palle Jeremiassen og han spørger derfor retorisk:

- Fordi tallene er så nye, er det svært at vide, hvad man skal gøre lige nu og her. Derfor må vi også revurdere, hvad vi skal gøre i en bygd med det antal handicappede. Er et værested realistisk og har vi personale til det? Det er sådanne spørgsmål vi må stille, siger Palle Jeremiassen til KNR.

De spørgsmål vil han tage i kommunens socialudvalg, oplyser han. Også Tilioqs rapport bliver taget op i kommunalbestyrelsen.