Pensionister får rabat på liggepladser hos Arctic Umiaq Line til sommer

Fra 1. juni til 31. august kan pensionister og førtidspensionister selje med Arctic Umiaq Line med 25 procent rabat.
Pensionister og førtidspensionister får 25 procent rabat i Arctic Umiaq Line når de sejler til sommer.
Skrevet af Jaaku Lyberth
12. februar 2020 19:04

Pensionister og førtidspensionister kan nu også få billigere billetter til sejlturen med Arctic Umiaq Line på deres sommerferie i højsæsonen. Denne sommer gives der 25 procent i rabat på liggepladser til de nævnte passagergrupper. Rabatten gælder ikke på kahytter. Det fortæller Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen i en pressemeddelelse.

Aftalen om rabat er indgået mellem Departementet for Boliger og Infrastruktur og rederiet Arctic Umiaq Line.

- Jeg er utrolig glad for opbakningen fra Inatsisartut til Naalakkersuisuts forslag om at forbedre vilkårene for pensionister og førtidspensionsters rejser med Sarfaq Ittuk, siger han i meddelelsen.

LÆS OGSÅ Arctic Umiaq Line bestemmer selv hvilke byer der skal anløbes

Rabatordningen gælder fra 1. juni til 31. august oplyser Arctic Umiaq Line, og det gælder liggepladser i skibet Sarfaq Ittuk.

Sidst der blev tilbudt rabat til pensionister, var i 2016 oplyser teamleder Erna Møller fra AUL.

Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen er glad for aftalen med Arctic Umiaq Line:

- Jeg er også meget glad for et godt og tillidsfuldt samarbejde med Arctic Umiaq Line A/S om den kystlange passagersejlads og for samarbejdet med rederiet for at forbedre vilkårene for de rejsende, siger han.

Passagerer, der allerede har købt billet til den fulde pris for sommersæsonen 2020, og som er omfattet af rabatten kan få refunderet differencen hos rederiet.

I lavsæsonen gives der 50 procent rabat til pensionister og førtidspensionister til alle billettyper.