Penge først, tak

Nu er der ikke længere nogen nåde for bygdeboere, der ikke har fået betalt sit modtager-betaler gods, når skibet lægger til.
Skrevet af Mads Fisker
30. maj 2011 06:43

Royal Arctic Line strammer således fra på onsdag reglerne, så man senest to dage før skibsanløb skal have betalt for fragten. Ændringerne omfatter også gods, som man sender afsted fra bygderne, hvor regningen nu altså på samme måde skal være betalt to dage før afgang.

Tidligere sendte Royal Arctic Line blot rykkere ud, men nu bliver der altså hverken lodsning eller læsning, før pengene er kommet op af kundernes lommer.

Samtidig skal gods fremover indleveres senest en uge, før skibet anløber. Ellers må man vente til næste afgang to uger senere med at få sendt sin fragt afsted, understreger Royal Arctic Lines operationschef Jakob Nordstrøm.