Partistøtte til Kommunevalg på 2 millioner

'Der er ved dette valg ganske rigtigt tale om en forhøjelse i forhold til det forrige kommunevalg tilbage i 2005', fortæller retschef Søren Volder fra Landsstyreformandens Departement.
18. marts 2008 15:56

'Den tidligere takst på 50 kroner pr stemme er ved dette kommunevalg forhøjet til 75 kroner.

Princippet er, at Retskontoret ser tilbage på antallet af stemmer fra det forrige kommunalvalg. Og det antal stemmer som hvert enkelt parti opnåede i 2005 bliver nu ganget med 75 kroner. Det er den model, vi går efter ved uddeling af partistøtten til kommunevalget den 8. april, der er langt mere kompliceret og omfattende end det forrige valg, fordi Grønland står foran en kommunal sammenlægning', forklarer Søren Volder.

Siumut kommer ind på en klar 1. plads, når det drejer sig om partistøtte-kroner. Med sine 10.548 stemmer ved forrige valg får partiet tildelt 791.000 kroner.

IA med sine 5.899 stemmer modtager 442.425 kroner.

Atassut får med sine 4.955 stemmer 371.625 kroner, mens Demokraterne, der opnåede 3.384 stemmer får 153.800 kroner.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange penge Katusseqatigiit Partiiat skal have udbetalt. men Retkontoret, der her at gøre med lidt indviklede regler skønner, at partiet formentlig vil modtage et sted mellem 80.000 og 90.000 kroner, fortæller Søren Volder.