Befolkningen skal ikke frygte, at KNR bliver censureret, når Siumuts partisekretær Johannes Mathiassen, tiltræder sin redaktørstilling i KNR til november.
Indtil da, har han ret til at passe jobbet i Siumut, siger KNR’s fungerende direktør, Erik H. Larsen.
- Han har ret til at passe sit nuværende arbejde, og jeg er enig i hans holdninger om, at journalisterne skal være vagthunde og ikke jagthunde. Men jeg er saglig uenig i at sagen om misbrug af offentlige midler kan bortforklares med at det er kontrolinstanser der har svigtet, fordi de kontrolinstanser er etablerede af politikkerne, og dermed også undergivet et politisk ansvar, der er lige så tyngende, som det direkte misbrug af pengene.
Demokraterne skrev i en pressemeddelelse, at censuren havde fået et navn og det var Johannes Mathiassen. Partiet ønskede, at ansættelsesn af Johannes Mathiassen burde annuleres. Og til det siger fungerende KNR direktør Erik H Larsen , at det ikke er partierne der skal bestemme hvem KNR skal ansætte.
- Jeg mener at hverken demokraterne eller andre partier skal bestemme hvem vi skal ansætte. KNR er en uafhængigt offentlig medievirksomhed. Jeg går ud fra, at vi har ansat en professionel journalist, og det vil være fuldstændig umuligt at forestille sig censur i KNR.
Sagde KNR’s fungerende direktør, Erik H. Larsen til Bikki Reimer.
Johannes Mathiassen siger til radioavisen, at det er de personer man arbejder for, der er afgørende. Og når han begynder sit arbejde på KNR, så vil han være totalt objektiv.