Pantopia: internetmødested for Vestnorden

Folk fra Grønland, Danmark, Færøerne og Island skal have et fælles mødested på tværs af Atlanten i form af Café Pantopia med afdelinger i Nuuk, København, Tórshavn og Reykjavík.
02. september 2009 06:16

Fra dem alle bliver der internetadgang til de øvrige caféer, så man kan sidde og snakke med en ven over en kop kaffe, selv man rent fysisk befinder sig hver sit sted.

Idéen er fostret af Brynhild Næs Petersen fra Færøerne, som gennem ti år har skiftet mellem at bo på Færøerne, studere i Danmark og være i praktik i Grønland og endda haft arbejdsopgaver i Island. Det giver mange personlige relationer og har affødt ønsket om det særlige internet-mødested.

Kultur- og uddannelsesudvalget i det grønlandske parlament Inatsisartut, er blevet orienteret om projektet under sommermødet i Tórshavn i sidste uge.

Efter at idéen har udviklet sig er det nu tid for et pilotprojekt, der blandt andet skal indeholde en række tekniske test og prøveopstillinger.