Palle Jerimiassen valgt til kommende borgmester
Den tidligere formand for KANUKOKA Palle Jerimiassen bliver borgmester i landets nye nordligste kommune per 1. januar 2018.
Det står klart efter, at Siumut i Qaasuitsup har udsendt en pressemeddelelse, hvor Palle Jerimiassen er valgt til formand for overgangsudvalget:
- Folkevalgte til overgangsudvalget, har sammen med Siumuts bestyrelse i Qaasuitsoq valgt Palle Jerimiassen som har opnået flest stemmer til overgangsudvalgsformand i Qaasuitsoq Avannarleq, skriver Ane Lone Bagger, Siumut, i pressemeddelelsen.
Ifølge loven om kommunedelingen, så bliver formændene for overgangsudvalgene borgmestre per 1. januar 2018, når kommunedelingen er endelig.
Nuværende borgmester i Qaasuitsup, Ole Dorph - også Siumut - bliver således siddende som borgmester frem til 31. december i år.