Pædofili-mistænkt fortsat tilbageholdt

15. juni 2006 04:50

Den mand, der er mistænk for at have misbrugt en række børn i Nuuk, har fået sin tilbageholdelse forlænget med tre måneder.

Baggrunden for at politiet holder ham i deres varetægt så længe er, at han skal i gennem en mental-undersøgelse. Politiet i Nuuk anholdt og sigtede manden for sexovergreb mod flere børn tilbage i marts måned.

Landsretten valgte den 24. marts at tilbageholde den anholdte i fire uger, og siden er tilbageholdelsen forlænget flere gange, og nu med altså tre måneder.

Politiet vil ikke give oplysninger om de misbrugte børn. Det sker af hensyn til efterforskningen og af hensyn til de ting, der kommer frem om børnene.