Pædagoger sagsøger samfundet

26. maj 2006 13:19

I årevis har pædagogerne i Grønland råbt om, at myndighederne svigter børn, der har brug for hjælp. Men lige meget har det hjulpet. Derfor går pædagogerne nu rettens vej for, at tvinge myndighederne til at gribe ind.

Den første sag er mod Nanortalik Kommune, der ifølge de grønlandske pædagogers forbund P.I.P., har kendt til at en pige var selvmordstruet uden at gribe ind.

Og Nanortalik er blot en af mange kommuner, der svigter børnene, siger næstformand i forbundet Steen Petersen:

-Hjemmestyret bliver ved med at henvise til, at det er kommunerne, der har ansvaret for børnenes opvækst og vilkår. Men i den sidste ende siger P.I.P., at det er samfundet og dermed Hjemmestyret, der har ansvaret for tingenes tilstand.

-Vi håber, at vi kan presse samfundet, så tingene kommer til at foregå hurtigere.