I dag er det palmesøndag og dermed går vi ind i påskeugen.
Det betyder for de fleste af os nogle fridage.
Men for provst, Emma Balslev er påskeugen en af årets travleste uger. Hun har i dag holdt gudstjeneste i Vor Frelser Kirke i Nuuk, hvor der var fuldt hus.
Skærtorsdag, langfredag, 1. påskedag og 2. påskedag er der igen gudstjenester. 1. påskedag søndag er der endda hele to gudstjenester om morgenen og en igen om eftermiddagen.
Provst Emma Balslev siger, der er brug for alle de gudstjenester, fordi der kommer mange flere folk i kirke i påskedagene.
- Det er jo en højtidsdag. Det er grundlaget for vores kristne tro, der bliver forkyndt der, siger Emma Balslev.
I følge Emma Balslev er påskegudstjenesterne ligeså godt besøgt som julegudstjenesterne.