Påsat brand i Nuuk: Politiet søger vidner

Nuuk politi søger vidner til påsat brand i en opgang i blok 11 i Nuuk.
Skrevet af Simon Uldum -
15. februar 2016 06:49

Lørdag den 13. februar klokken 12.58 indgik der en anmeldelse til Nuuk politi om brand i blok 11, opgang D.

Brandvæsenet kom til stedet og fik hurtigt branden under kontrol og slukkede den.

Der var ingen tilskadekommende i forbindelse med branden.

Politiet efterforsker sagen som brandstiftelse, og i den forbindelse efterlyser politiet vidner som enten har kendskab til sagen, eller har observeret noget mistænkeligt i området omkring blok 11.

Nuuk politi kan kontaktes på telefon 70 14 48.