Overenskomst for journalister på plads

25. februar 2005 16:19

Aftalen mellem Dansk Journalistforbund og Grønlands Hjemmestyre er nu helt på plads, og en ny tre-årig overenskomst er i hus frem til marts 2007.

Overenskomsten, der berører ca. 80 journalister, informationsmedarbejdere og driftsteknikere, betyder, at alle får hævet grundlønnen med 500 kroner om måneden i hvert af de tre overenskomstår - svarende til 6 procent.

Mænd får fuld løn under barsel i alle tre uger, og driftsteknikere får et særligt løft på 1,4 procent på deres pensionsordning.

Derudover bliver der indført personlige tillæg til alle medarbejdere og journalisteleverne får hævet deres løn med 2,17 procent.