Optimisme ved guldfund

Det grønlandske efterforskningsselskab NunaMinerals guldfund på Storø nord for Nuuk er opmuntrende. Det viser sig nu, at udnyttelsesgraden af guldet er ret højt. Det oplyser direktør i NunaMinerals Ole Christiansen til Ritzau.
09. november 2009 05:18

De såkaldte metallurgiske undersøgelser viser, at mellem 48 procent og 79 procent af guldet kan udvindes alene ved tyngde-opberedning og mellem 85 procent og 95 procent af guldet kan udvindes ved en kombination af fysiske og kemiske processer.

NunaMinerals fandt guld i juli og august 2007 i seks boringer i området, der ligger 40 kilometer nordøst for Nuuk.