Grønland skal have verdens skrappeste rygelovgivning fra næste år, og oppositionen bakker op om forslaget. Det bliver ulovligt at ryge inden for bygrænsen, og gør man det alligevel, ja så koster det en bøde på 200 kr.
- Lovforslaget indebærer en bøde på to hundrede kroner, og for ligesom at signalere at vi mener det her alvorligt, så skal vedkommende der bliver taget for tredje gang i tvungen rygestop behandling, siger Landsstyremedlem for Sundhed Asii Chemnitz Narup.
Hun siger, at man frit kan henvende sig på kommunens tekniske forvaltning, hvis man gerne vil vide, hvor bygrænsen går. Så undgår man at få bøder for en simpel fejl.
Landsstyremedlemmet føler sig på baggrund af udmeldinger i landstinget og på borgermøder sikker på at hun har både befolkning og oppositionen bag sig.
Og det lader til at hun har ret.
Demokraterne er i hvert fald helt med på det nye rygeforslag, og har ikke det mindste ondt af rygerne. Formand Per Berthelsen er tværtimod sikker på, at verden vil lytte efter de grønlandske toner og følge trop.
- Vores parti er jo meget for nytænkning, og jeg absolut tro at denne tanke komme til at brede sig til resten af verden, siger han.
Han understreger, at selvfølgelig må alle ryge, men i et demokratisk samfund, skal man samtidig bøje sig for flertallet.
- Nu må vi se om to hundrede kroner i bøde er nok. Vi må sætte det op hvis der bliver problemer, siger han.
Med Demokraternes opbakning kan lovforslaget ikke slet ikke undgå at blive vedtaget, når det kommer op på forårssamlingen.