Opfordrer til kulegravning af eksperimentet i 1951

"Det var forkert."

Nok er sætningen mere symbolsk end udbedrende, men en officiel undskyldning for statslige overgreb hjælper ikke desto mindre ofrende. Det mener antropolog og historiker Maria Rytter, som er museumsinspektør på Dansk Forsorgsmuseum.

Hun har studeret og undervist i den australske forsoningsproces efter år med hvides overgreb på den oprindelige befolkning. Her blev tusinder af børn af aboriginals op i gennem det 20. århundrede tvangsfjernet til børnehjem eller til hvide australske familier, og historien har dermed mange fællestræk med eksperimentet i Grønland i 1951.

- Hele den historie, hvor man sender børnene af sted og lader dem vokse op i en helt anden kultur, svarer jo til det, man gjorde i Australien, siger Maria Rytter.

En af forskellene er dog, at aboriginals i Australien 13. februar 2008 fik en officiel undskyldning af premierminister Kevin Rudd. Også i Canada fik oprindelige folk i sommeren 2008 en officiel undskyldning af premierminister Stephen Harper for lignende overgreb på børn. Og sådanne undskyldninger virker forsonende, forklarer Maria Rytter.

- Der er et utal af beretninger - der er simpelthen slet ingen tvivl om, at det har en helende effekt at få lov til at få lukket op for den historie og få den fortalt. Familier, der har fået rede på, hvordan tingene hang sammen, og som er blevet lettede, fordi de har stået alene med det før. Der kan ikke siges andet, end at det er uhyre betydningsfuldt at få lukket op for historien, siger hun.

Maria Rytter peger også på, at en officiel erkendelse ikke blot hjælper ofrene for statens overgreb, men også samfundet som helhed.

- Det er først og fremmest vigtigt for, at det ikke skal gentage sig. Det er uhyre vigtigt i ethvert samfund, at man bliver klar over de overgreb, man har foretaget mod befolkningsgrupper eller befolkningen som sådan, siger hun.

Derfor kan det måske undre, at Danmark aldrig har sagt undskyld til de 22 børn, der i 1951 blev fjernet og anbragt på børnehjem eller bortadopteret.

- Det kan jeg slet ikke se, at der skulle være noget i vejen for, siger Maria Rytter, men peger på, at nok historien først skal frem i lyset.

- Jeg tror, der mangler en dybere undersøgelse af det her spørgsmål, altså af tvangsfjernelser, bortadoptioner og børnehjem i Danmark. Det er væsentligt, at man måske fra Grønlands side går i gang med en kulegravning af det her spørgsmål.

I denne og næste uge stiller Radioavisen skarpt på Eksperimentet i 1951, og forsøger at få svar på, hvad der skete, hvorfor, og hvad det den gang og i dag.