Ond stemning før sidste debat

De to præsidentkandidater, Donald Trump og Hillary Clinton, gav ikke hinanden hånden, sidst de mødtes til debat.
Foto © : Gage Skidmore/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
19. oktober 2016 14:54

Og når den tredje og sidste præsidentdebat afholdes sent i aften grønlandsk tid, vil end ikke de to kandidaters familiemedlemmer give hinanden hånden, når debatten indledes, hvilket ellers er fast valgkamps-kutyme, fortæller The New York Times.

Ved de to tidligere debatter har Hillary Clintons mand, den tidligere præsident Bill Clinton, givet hånd til Donald Trumps kone, Melania, og i nogle tilfælde deres børn, men til aftenens debat er det ritual altså skrottet.

Et nyt set up sikrer, at de to kandidaters ægtefæller ikke krydser hinandens vej, når de skal finde deres plads i salen.

Kandidatdebatten, der finder sted sent i aften grønlandsk tid, er den sidste af tre valgmøder mellem Clinton og Trump inden valget tirsdafg den 8.november.