Hvis du bliver lovet en bestemt størrelse bolig ved ansættelsen, og kan bevise det, er det din arbejdsgivers hovedpine, når reglerne for tildeling af personalebolig bliver ændret undervejs. Sådan lyder Landstingets ombudsmands afgørelse.
Sagen er taget op, efter at tre klagede til ombudsmanden, da Landstinget ændrede reglerne om tildeling af personaleboliger sidste år.
Blandt dem en kvinde, der rejste tilbage til Danmark, da Nukissiorfiit pludselig ikke kunne levere den boligstørrelse de havde lovet hende, og fem rum blev til fire.
Kvinden har nu gennem sin fagforening stævnet energiselskabet for de tres tusind kroner, som hjemflytningen har kostet.
Og skal man analysere på en netop udsendt udtalelse fra Landstingets Ombudsmand, er hun i sin gode ret, hvis ellers beviserne er i orden. Det er nemlig arbejdsgiverens problem, hvis de ikke kan levere hvad de har lovet. Også selv om det er fordi Landstinget ændrer reglerne undervejs.
- Ombudsmandens konklusion på sagen er at hvis den ansatte er blevet lovet en bolig af en bestemt størrelse, så er det et tilsagn, som arbejdsgiveren hænger på, siger Michael Mikkelsen, der er retschef hos Landstingets ombudsmand.
Der gælder kort sagt præcis samme regler som for andre krav, en tilpas interessant arbejdskraft kan tillade sig at stille under jobsamtaler.
Så hvis der er en ting ombudsmandens udtalelse kan lære arbejdsgiverne, er det denne:
- Arbejdsgiveren skal være meget omhyggelig og påpasselig med ikke at komme til at love noget, man efterfølgende ikke kan holde, siger retschef hos Landstingets ombudsmand Michael Mikkelsen.
De fleste er ikke så heldige at kunne stille krav om bestemte boligstørrelser. De får i stedet tildelt bolig efter den kontraktformulering, at boligen tildeles ”efter de til enhver tid gældende regler”.
Og så er der ingen kære moder. Der er nemlig ifølge landstingets ombudsmand reelt tale en blankocheck, hvor man som arbejdstager må finde sig i de gældende regler, også selv om der gjaldt helt andre, dengang kontrakten blev forhandlet.