- Det bliver guld værd for Maniitsoq Kommune!
Sådan betegner borgmester Søren Lyberth det faktum, at der du er givet grønt lys til at udvinde mineralet olivin.
Det betyder nemlig, at kommunens stigende arbejdsløshedskurve kan knækkes. Lige nu er der over 11 procents arbejdsløshed – svarende til 229 indbyggere uden job.
En arbejdsløshed der især steg dengang rejefabrikken lukkede tilbage i 2001.
Men det kan ende nu, håber borgmesteren. Det svenske selskab Minelco, der står bag Olivin-projektet, skal nemlig bruge omkring 40 lokale til arbejdet, men i skiftehold, så reelt skal der bruges lidt flere.
Derfor er kommunen nu gået i gang med at undersøge mulighederne for at oprette en mineuddannelse i Maniitsoq. På et møde med Landsstyreformand Hans Enoksen i går fremgik det at Hjemmestyret ser positivt på ideen, oplyser Søren Lyberth. Han håber på at blandt andre KANUKOKA og SIK vil være med til at støtte den nye uddannelse økonomisk.