Nytænkning påkrævet for grønlandske hjemløse

Grønlandske hjemløse i København bruger ikke i særlig grad kommunens boligtilbud. En af årsagerne er at fællesskabet og gæstfriheden spiller en stor rolle for netop den gruppe af socialt udsatte. Og det er med til at fastholde hjemløsheden. Det fortæller en ny undersøgelse af en gruppe på 137 hjemløse grønlændere i København.

- Nogle af mønstrene for gruppen er blandt andet det store fællesskab og det med at sove hos hinanden. Det er det, vi kalder "sofasovning,"siger etnolog Nanna Folke Olsen fra Center for Kulturanalyse ved Københavns Universitet. Sammen med etnolog Signe Boeskov står hun bag rapporten "Små skridt - store forandringer" om hjemløse grønlændere.

De 137 hjemløse er definerede som personer med særlige sociale problemer. Enten har de ikke egen bolig eller også er de ikke er i stand til at opholde sig i egen bolig. Derfor har de behov for botilbud og social støtte.

Ifølge undersøgelsen er det vigtigt for grønlandske hjemløse at være sammen med andre grønlændere. Og gæstfriheden er stor: Når én har en bolig - så står døren åben. Umiddelbart en positiv egenskab. Men også med til at skabe problemer, forklarer Nanna Folke Olsen:

- Enten flygter man fra sin bolig for ikke at sidde alene eller også inviterer man sit netværk indenfor. Det er forventet, fordi det hører med til et fællesskab. Men der går ofte ikke lang tid, for det er jo ikke sjovt hvis en to-værelses lejlighed pludselig får 25 beboere. Så risikerer man at miste sin bolig igen, siger Nanna Folke Olsen.

Derfor kræver det måske nytænkning hvis gruppen af hjemløse grønlændere skal hjælpes ud af boligløsheden.

- Der skal være ret højt til loftet. Det er vigtigt at det kan rumme fællesskabet så det ikke ødelægger det for den enkelte, siger Nanna Folke Olsen.

En af mulighederne kunne være det såkaldte ”avancementshus” efter en svensk model. Her kan beboerne flytte op og ned alt efter deres behov og muligheder for at tage økonomisk medansvar.