Nytårsreception på Grønlands Repræsentation i København

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, skal i morgen torsdag uddele rigtig mange håndtryk. Det sker, når Grønlands Repræsentation i København inviterer venner og samarbejdspartnere til den årlige nytårsreception.
Knud Kristiansen, Kim Kielsen & Anda Uldum Foto © : Tusagassiivik
Skrevet af Mads Lynge
07. januar 2015 08:18

I alt er knap 400 personer inviteret, og det vil finde sted ved to arrangementer lige efter hinanden.

I første omgang er det ministre, ambassadører og topembedsmænd i de danske ministerier, som Kim Kielsen har mulighed for at takke for det gamle år og ønske et godt nyt år.

Fra Danmark vil regeringen være præsenteret i form af udenrigsminister Martin Lidegaard.

Det sker fra kl. 14 dansk tid, hvor Kim Kielsen blandt andet skal holde tale.

Ved 16-tiden starter så endnu en nytårsreception - denne gang for Grønlands øvrige samarbejdspartnere, modtagere af Nersornaat-ordenen samt gode venner af Selvstyret.

Foruden tale af Naalakkersuisut-formanden vil koret Aavaat under ledelse af Mads Lumholdt, også optræde ved receptionenerne torsdag.

På fredag inviterer Selvstyret så til pressemøde, hvor både Kim Kielsen, Demokratformand Andreas Uldum og Atassut-formand Knud Kristiansen vil besvare spørgsmål fra pressen.