Nye lufthavne giver hovedpine hos GLV

I 2011 vil både Nuuk og Ilulissat kunne modtage atlantfly, og det kommer til at koste Kangerlussuaq 77% af passagergrundlaget.

Men begge byer er på grund af vejret umulige at lande i omkring 50 dage af året. Selv med forlængede landingsbaner.

De dage har Jens Napaattooq til stor tilfredshed for Kangerlussuaq, lovet at flyene bruger deres lufthavn.

Men hvad der hjælper på nattesøvnen det ene sted, giver ondt i hovedet et andet. Mere præcist hos Grønlands luftfartsvæsens direktør Jesper Juhl. Det bliver nemlig dyrt at holde Kangerlussuaq åben, når de andre lufthavne er lukket.

- Skal man bruge Kangerlussuaq på den måde, så skal lufthavnes stadig fungere, og det betyder at den skal have de faciliteter, der findes i dag, f.eks. det store brandberedskab, kontroltårnet, sikkerhed til oversøiske rejser osv. Men indtægten på lufthavnen vil jo falde, siger Jesper Juhl.

Og det er endnu værre, end det lyder. Grønlands Lufthavnsvæsen henter nemlig pengene til at drive de underskudsgivende lufthavne ganske få steder.

- Den lufthavn, der giver vores primære indtægter er Kangerlussuaq. Nuuk har et lille overskud, og Narsarsuaq, der balancerer. Men ellers er det Kangerlussuaq, der betaler for lufthavnene i resten af landet. Og når den ikke kan levere 18 mio. kr. om året til driften, så skal vi finde en anden måde at finansiere det på, siger direktøren, der forudser et kæmpe hul i pengekassen.

- Og der er kun to steder at hente pengene, og det er hos passagererne eller hos skatteyderne, siger direktøren i Grønlands luftfartsvæsen Jesper Juhl.

Han har forgæves prøvet at få oplyst hvad Landsstyret egentlig vil med lufthavnene, så han kan regne på, hvordan han skal få det til at løbe rundt.