Nye frimærker på markedet i dag

En helt ny serie starter det grønlandske frimærkeår 2014. Camilla Nielsen har tegnet to smukke og karakteristiske landsskabsmotiver med inspiration fra regionale grønlandske sange. Serien starter med sange og motiver fra henholdsvis Østgrønland og Sydgrønland. Mærkerne udkommer i helark.
20. januar 2014 07:50

Årets Sepac frimærke bærer motiv optaget af fotografen John Rasmussen. Det fælles Sepac tema i 2014 er ’Blomster’. Som altid fås frimærket også i den fælles Sepac Souvenirmappe ”Beautiful Corners of Europe”. EUROPA-serien udgives i 2014 i henhold til temaet ”Nationale musikinstrumenter”. Multikunstneren Frederik ”Kunngi” Kristensen har skabt begge motiver til POST Greenlands bidrag til serien. Traditionen tro udkommer de grønlandske EUROPA-mærker i helark, småark, og i et selvklæbende hæfte.

Årets tillægsværdifrimærke udgives til fordel for hjemløse i Nuuk. Frimærket er tegnet af Niels ”Mo” Motzfeldt og udkommer i helark og et smukt miniark.

Januar-udgivelsen afrundes med to frimærker i serien om den grønlandske minedrifts historie, igen med smukke motiver af Ina Rosing. Dette er femte udgivelse i serien. Som i de fire foregående år udkommer mine-frimærkerne udelukkende som selvklæbende.