Ny Quick Poll klar!

Skrevet af Karsten Sommer
07. oktober 2005 18:25

Efter landstingsvalget skal koalitionen mellem partierne Siumut og IA fortsætte.

Det er i hvert fald den valgmulighed, der har fået flest stemmer på vores Quick Poll på KNR’s hjemmeside.

Siden i forgårs har vi stillet spørgsmålet om hvem der skal danne landsstyre efter valget.

Der er kommet 1.690 stemmer. Af dem mener 30,4 procent, at det er Siumut og IA, der skal gå sammen efter valget.

Andenpladsen har der været kamp om. Men med 23,1 procent bliver en koalition mellem IA og Demokraterne det der får næstflest stemmer.

Tredjepladsen med 22 procent går til Regnbuekoalitionen, altså en koalition mellem IA, Demokraterne og Atassut.

Lige efter med 21,8 procent kommer en gammel kending; en koalition mellem Siumut og Atassut.

Helt i bund med blot 2,7 procent ligger en koalitionsmulighed mellem Siumut og Demokraterne.

Den er der ikke mange, der tror på.

Vi har en ny Quick Poll i gang. Det er denne gang med det klassiske valgspørgsmål. Nemlig:

Hvilket parti du vil stemme på?