Ny Politiken-chefredaktør er Nuummioq

Grønlandskfødte Bo Lidegaard overtager i dag Politikens hjørnekontor fra den afdøde Tøger Seidenfaden.
Skrevet af mlk
26. april 2011 07:07

Bo Lidegaard er født i Nuuk i 1958. Han kommer fra en stilling som chef for Statsministeriets klimasekretariat og er en erfaren diplomat. Han er også historiker og kendt fra flere bogudgivelser.

Han er søn af den afdøde præst og forfatter Mads Lidegaard, som er kendt af mange i Grønland. Mads Lidegaard var blandt andet med til at oprette højskolen i Sisimiut, og var gennem en længere årrække formand for Det Grønlandske Selskab.

Direktøren for JP/Politikens Hus, Lars Munch, betegner Bo Lidegaard som et af landets mest vidende mennesker og skarpeste intellektuelle.

Bo Lidegaard tiltræder allerede i dag.