Ny paraplyorganisation for lokale radio- og tv-stationer

Som det har været varslet, så blev der den 29. august afholdt stiftende generalforsamling for den nye paraplyorganisation for de lokale radio- og tv-stationer.
30. august 2013 08:10

Ud over at der blev vedtaget en vedtægt, besluttede generalforsamlingen at organisationens navn skal være ”Nunatsinni Tusagassiutilerisut Kattuffiat”

Organisationen vil snarest kontakte Selvstyret med henblik på at starte samarbejde.

Organisationen glæder sig til at starte arbejdet med at etablere en servicefunktion for de lokale radio- og tv-stationer.

Den stiftende generalforsamling valgte følgende bestyrelse:

Formand blev Peter Frederik Lyberth, Nuuk TV og medlemmerne af bestyrelsen blev Kristoffer Mathæussen, Arctic TV og Claus Nissen, Voice Of Greenland, imens Jan Berthelsen, Nipaa og Johan Henningsen, Radio Narsaq blev suppleanter.

Deltagere under den stiftende generalforsamling var følgende:

Kassak Radio, Arctic TV, Sisimiut TV, Nipaa, Ice FM, Voice Of Greenland, Nuuk TV, Radio Narsaq.