Ny leder af Nationalteaterets skuespillerskole

Ruth Montgomery-Andersen er ny leder af Skuespillerskolen i Grønland. Det skriver Teaterchef på Nationalteatret, Susanne Andreasen i en pressemeddelelse.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
03. januar 2019 15:22
Versionist Bikki P. Kleist

Ruth Montgomery-Andersen er uddannet danser med en akademiske uddannelse indenfor kultur og samfundsvidenskab. Hun har desuden mange års erfaring inden for projektstyring.

Ruth Montgomery-Andersen siger om sit nye job:

- Jeg ser frem til at arbejde med de unge talentfulde skuespillerstuderende og være med til at styrke skolens scenekunstneriske og akademiske profil.

Teaterchef Susanne Andreassen ser også frem til samarbejdet. Hun håber, at den nye leder af Skuespillerskolen kan være med til at løse de opgaver skolen står over for.

Det drejer sig blandt andet om at indføre et år mere på uddannelsen og få den bragt op på et bachelorniveau.

- Fordi vi på den måde kan sammenligne vores uddannelse internationalt og give de studerende mulighed for efteruddannelse, en større grad af udveksling og i sidste ende et meget bedre fundament til deres tilværelse som skabende og udøvende kuntnere, udtaler Susanne Andreassen.

I øjeblikket er skuespilleruddannelsen 2-årig med plads til fem elever.

Ruth.Montgomery-Andersen afløser Varste M. Mathæussen, som selv har valgt at fratræde sin stilling ved årsskiftet.