I Aasiaat kommune har kommunalbestyrelsen i dag konstitueret sig på ny.
Den oprindelige konstituering var nemlig ikke sket helt efter reglerne. Oppositionen fra IA har med dagens ændringer fået en række udvalgsposter.
Hele forløbet efter kommunalvalget i Aasiaat har været temmelig kaotisk. IA fik oprindeligt absolut flertal. Men et par afhopninger fra partiet betød, at der blev samlet et alternativt flertal.
IA beklagede sig efterfølgende over antallet af udvalgs og bestyrelsesposter. Efter rådgivning fra kommunernes Tilsynsråd har kommunalbestyrelsen i dag ændret på det.
Formanden for IA i Aasiaat, Ane Hansen, siger at hun er meget tilfreds med ændringerne.