Ny kommissær i Nunavut

Edna Elias fra Kugluktuk i det vestlige Nunavut er af Canadas premierminister udpeget som Nunavuts nye kommissær, der er et af de højeste embeder i Nunavut.
17. maj 2010 05:00

Edna Elias har arbejdet i mange år som lærer og er især interesseret i sprogundervisning og uddannelse.

I et interview med CBC efter sin udnævnelse i denne uge understregede hun, at hun vil arbejde for, at Inuktitut og Inuinnaqtun-sprogene fra hendes region forbliver vigtige og levende sprog.

Desuden vil hun arbejde for, at unge ikke blot færdiggør skolen, men forsætter på college eller universiter for at blive videreuddannet.

Edna Elias indleder sin fem-årige embedsperiode som kommissær i juni.