Ny fiskeriaftale med Norge

En ny fiskeriaftale med Norge har sikret Grønland en uændret videreførelse af den aftale, der sidste år blev indgået.
Skrevet af Louise M. Kleemann
09. december 2010 12:35

- Selv om der ikke er sket mængdemæssige ændringer af kvoter, er aftalen med Norge stadig af særdeles stor betydning for det grønlandske erhverv og rederierne, oplyser Grønlands Selvstyre.

Aftalen vil danne grundlag for det grønlandske fiskeri i norsk farvand og det norske fiskeri i grønlandsk farvand i 2011.

De to parter blev også enige om at styrke samarbejdet på det forskningsmæssige område.

- Og i denne sammenhæng vil indsatsen fremover også omfatte undersøgelser af rødfiskebestanden, oplyser Grønlands Selvstyre.