Ny finansieringsplan for plejehjem

28. marts 2006 05:25

Qasigiannguit skal have sit plejehjem. Derfor bliver der nu lagt et nyt forslag til betaling på bordet. Kommunen vil flytte 11 millioner kroner fra renovering af en boligblok og over i den kasse, der hedder byggeri af plejehjem, fortæller borgmester, Jess Svane.

- Vi har over 50 tomme boliger i Qasiguannguit, så vi har mere brug for pengene til et plejehjem, siger han efter at have været i Nuuk for at fremlægge forslaget for Jørgen Wæver Johansen.

Planen for byggeriet er, at plejehjemmet skal betales med 50 procent af kommunen og 50 procent af hjemmestyret.

Med den nye idé håber kommunen at kunne få hjemmestyret til at betale den største del af plejehjemmet – en pris, der vurderes til små 27 millioner kroner.

Kristian Jerimiassen (A) har i forbindelse med forårssamlingen i Landstinget spurgt Landsstyret om det er muligt at flytte de 11 millioner kroner fra renovering af boligblokken til et nyt plejehjem.